Præsentation af Rejsestien

Rejsestien er en dansk rejseportal, der ønsker at give alle danskere de bedste tips og anbefalinger, fra de byer og lande vi har besøgt. Bag Rejsestien står Christina og Simon, et rejselystent par som elsker at opleve verden.

Vi tager på mange forskellige typer rejser, med alt fra forlængede weekender til europæiske storbyer, eller til eksotiske destinationer langt fra hvad man er vant til i Danmark.

Der er ingen tvivl om at vores ture til lande som Sydafrika og Vietnam står øverst på listen, da de gør et større indtryk på mange måder. Dels via kulturen, omgivelserne og de aktiviteter man laver undervejs. Når det er sagt, kan hyggelige ophold i europæiske byer, være et rigtig godt afbræk fra hverdagen, hvor man kan spise godt, hygge sig og opleve andre ting, end man kender fra Danmark.

Vi researcher altid en masse spisesteder, oplevelser og overnatningssteder inden vi tager afsted. På vores hjemmeside Rejsestien.com deler vi kun de bedste anbefalinger, fra vores forskellige rejser.

Europæisk storbyer

Indtil videre har vi tilsammen besøgt over 25 forskellige lande, hvilket tæller en lang række storbyer. Vi har besøgt Budapest, Berlin, Rom, Amsterdam, Edinburgh og mange flere.

Vi ved selv hvor vanskeligt det kan være at finde de rette steder at spise og overnatte, når man skal til en ukendt storby. Det samme for så vidt, når man skal finde på oplevelser og aktiviteter. Vi håber derfor at kunne inspirere dig til hvad du skal vælge og sigter altid mod, kun at henvise vores brugere til det bedste.

Eksotiske destinationer

Har du ikke allerede været i Asien, Afrika eller Sydamerika? Det er kontinenter der kan skræmme nogle, fordi det er så ukendte størrelser, men det er her de bedste oplevelser gemmer sig.

Du kan spise dig igennem Asien til ekstremt lave priser de fleste steder, og maden smager vanvittig godt. Afrika har en helt anden kultur og omgivelser, end man er vant til herhjemme, med ørken, safari og skøn natur.

Der er kort sagt noget for enhver smag, det handler udelukkende om at vælge den rigtige destination. Vi kan varmt anbefale dig at tage på en eksotisk rejse, selvom der kan ligge lidt ekstra arbejde i at researche og undersøge forskellige aspekter.

Vi har bl.a. besøgt Sydafrika, Vietnam og Marokko – alle har været helt unikke oplevelser.

Her kan du også finde os

Udover vores hjemmeside og sociale profiler, kan du ligeledes finde Rejsestien på Nemtilmeld, som vi bruger i forbindelse med arrangementer og events. Samtidig er Rejsestien på Amino, hvor vi bidrager med inputs og gode råd til diverse spørgsmål og emner.